søndag den 29. juli 2012

Uro i fine pastelfarver

Hæklet uro

Så er der skabt en fin lille uro i pastelfarver og med små fantasi dyr. Min fremgangsmåde var således at jeg begyndte at hækle rundt og rundt indtil jeg kom frem til den størrelse som jeg synes ringen skulle have. Derefter syet jeg ringen sammen. Fantasidyrene er skabt ud fra forskellige dyrehoveder og kroppe, hvor jeg blot har sat små ører og øjne på. Den hænger i 4 luftmaske snore og er sat sammen til sidst. Ligeledes er dyrene sat på af luftmaske snore, og vupti så er der den sødeste lille uro. 

fredag den 27. juli 2012

Barnevognskæde med ugler

Barnevognskæde i RETRO farver med ugler

Så er der kommet en lille ny barnevognskæde til verden. Min dejlige veninde Heidi Nørgaard har kreeret denne kæde til hendes kommende lille pige. Jeg har fået lov til at "poste" den her på siden til inspiration for os alle. Jeg kunne simpelthen ikke stå for farverne og det flotte håndværk. Og så er det dejligt at se at man også kan bruge disse farver til en pige, så alle os mødre til piger kan skifte lidt ud i det lyserøde og lilla, når lysten melder sig.

mandag den 9. juli 2012

Koen Martha

Endnu et dyr i dyrefolden

Så er koen Martha født og er nu medlem af den dyre-zoo som er ved at komme til verden. :-)
Den er hæklet i 100% bomuldsgarn, øjene er af filt og den er fyldt med almindelig bamsevat. Som prikken over i'et er der tilføjet en lille klokke om halsen. jeg ville dog ikke tilføje klokken hvis bamsen er til en baby.

torsdag den 5. juli 2012

Elins elefant har fået vokseværk




Elins elefant har efterhånden udviklet sig til en lille elefantgård.
Det er sjovt at se hvordan den så ud starten, helt ensfarvet med små øjne (den helt lyseblå, nederst på siden) til nu en elefant med 2, 3 eller flere farver. Det er svært at have en favorit, da jeg synes de alle er søde.
Meeeen, det vil jo nok altid være den første der er mig nærmest, da jeg stadig ikke havde født og derfor sad og hyggede mig med tanken om hvordan det måtte være at være mor, familie og ikke mindst se sin datter for 
første gang.